søndag den 17. juni 2012

Fremtidsdrømme


Jeg er sikker på, jeg langt fra er den eneste, der sidder og funderer lidt over min fremtid i denne tid. Jeg har helt styr på, hvad jeg skal efter ferien, men der er jo altid et men... Jeg har de sidste 1½ år gået efter min 2. prioritet, fordi jeg har frygtet, at jeg ikke vil være god nok til at følge min største drøm. Derfor har jeg valgt et studie der ligner. Nu sidder jeg bare her med en mavefornemmelse, der siger jeg burde have satset. Jeg skulle have forsøgt. Tænk nu hvis!
Jo tættere på studiestarten (september) vi kommer, jo mere føler jeg mig i tvivl om, om jeg burde satse alligevel; om jeg burde tage de ekstra fag jeg mangler og så give det en chance. Jeg har en følelse af, at jeg aldrig bliver rigtig tilfreds, før jeg har fulgt drømmen - eller i hvert fald forsøgt.

Jeg kan afsløre, at min store drøm i mange år - siden jeg var 4 - har været at blive læge. At læse medicin. Komme ud og gøre en forskel. Det er der mit hjerte for alvor er. Jeg har søgt ind på bioanalytiker uddannelsen, fordi det er noget nemmere at komme ind, det kræver ikke så meget som medicin at gennemføre og så har det stadig med sundhedssystemet at gøre.
Årsagen til, at jeg ikke gik efter medicin dengang var, at adgangskvotienterne har været meget høje:
København 10,7, Odense 10,3, Aalborg 10,4, Århus 10,1.
Det er altså ret meget. Der skal et par 12-taller til. Ydermere kræver det matematik på A-niveau. Jeg føler mig virkelig dum til matematik! Jeg tog matematik på c-niveau som fjernundervisning og scorede et 10-tal skriftligt og 7 mundtligt. Det er jeg meget tilfreds med, da det var noget jeg skulle lære helt selv - ikke det letteste i verden.

Nu sidder jeg så bare her og tænker...er det værd at satse? Kan man lære at blive god nok, så man kan få et højt snit? Kan jeg lære at forstå kemi på b-niveau godt nok, til i hvert fald at score 10? Har jo ikke nogen studentereksamen, men har 5 hf fag, som jeg jo kan læse videre på og sammensætte en hel hf med. Det vil jo så bare tage 1½-2 år. Og vil dermed have udsigt til 8 år på su. Penge er ikke alt, men det er jo det der giver mad på bordet (regner altså ikke med at bo hjemme 8 år endnu! ;))
Eller skal jeg bare tage det sikre valg og blive bioanalytiker? Og så bare smide drømmen væk og indse, at jeg aldrig vil kunne blive god nok? Blive færdiguddannet når jeg er 25, købe mig et hus, en bil, en hund og blive gift og få et par unger?

"Man kan hvad man vil", "tro flytter bjerge", "hvor der er vilje, er der vej" osv. osv. Det er bare ikke altid nok. Eller er det?

Hvad ville i gøre?

Det er ikke fedt at være interesseret i naturvidenskabelige uddanelser, når man føler sig bedst til sprog! ;)

4 kommentarer:

Kathy sagde ...

Jeg synes virkelig, at du skal gå efter drømmen, hvis du virkelig brænder for det, så tag chancen, det kan umuligt skade at tage de ekstra fag, og slår det fejl, hvilket jeg tvivler, så kan du altid falde tilbage til plan b :)

Unknown sagde ...

Hej
Min store drøm var at blive jordemoder, selv om jeg havde et middel karakter gennemsnit, og absolut ikke er et matematisk menneske. Men jeg kom ind og har nu været jordemoder i et år. uddannelsen var hård, også fordi nogle af de piger jeg tog uddannelsen med, netop var super kloge med høje gennemsnit. Inden for det sundhedsfaglige er viden jo vigtig, men ligeså vigtigt er det med viljen, ønsket og menneskekendskabet. Derfor synes jeg at du skal go-for-it, så du ikke fortryder det senere. held og lykke med hvad du beslutter.

Ditte sagde ...

Det er bare så nemt for 'os andre' at sige du skal følge drømmen. For burde vi ikke alle det?

Hvis jeg så skal vende dilemmaet ind ad, og se hvad jeg ville have gjort har jeg stået i samme situation. Dog ikke lige med læge som ønske.
Men min ønskeuddannelse havde også kæmpestore adgangskrav. - så jeg endte med at tage den nemme vej og tog 2. prioriteten. Men jeg vil sige at ja, havde jeg chancen for at springe direkte over på drømmestudiet og droppe 2. prioriteten selvom jeg nu er i fuld gang, så ville jeg gøre det. Den bagtanke tror jeg desværre jeg skal have i rigtig lang tid. Men jeg kæmper stadig med at få drømmejobbet - og det burde ikke være totalt umuligt med min 2. prioritet.

held og lykke med det hele og jeg håber at du vælger hvad du føler er det rigtige.

Hilsen Ditte

Sabrina sagde ...

Jeg kender det så godt. Personligt synes jeg, at du skal gå efter din drøm. I al fald forsøge. Det har jeg tænkt mig. Jeg tror du vil blive glad for det valg i længden. Og så bare give den en skalle til de fag.

Men jeg forstår dig. Jeg har "spildt" 2 år på optiker uddannelsen, fordi jeg var for bange til at forfølge min drøm. Nu gør jeg det så.. :)