Let the adventure begin

Jeg er en planlægger. Jeg ville planlægge mig ud af alting, hvis jeg kunne. Jeg har det simpelthen bedst, når der er styr på alting og jeg ved, hvad jeg skal hvornår. Spontanitet gør mig nervøs og usikker. Jeg føler, jeg mister kontrollen og det er selvfølgelig noget, jeg prøver at undgå.

I sidste uge var jeg lidt væk hjemmefra, og da jeg kom hjem var det med en pludselig opstået følelse af, at jeg havde lyst til at være alene. At kunne lukke min dør og bare være lidt i fred. Det kan jeg selvfølgelig også godt, men det betyder jo ikke, at jeg ikke bliver forstyrret; så kommer min søster lige og banker på og vil snakke, så kommer min mor og skal have hjælp til et eller andet på computeren osv. Det er altsammen også rigtig hyggeligt, men nu er det bare for meget. Jeg har det rigtig godt med at bo hjemme, vi skændes ikke ret meget mere, det er billigt, det er trygt og det er godt. Da jeg vendte hjem mandag, var det bare nok. En pludselig trang til at flytte hjemmefra var opstået.
Tirsdag satte jeg mig så ned for at undersøge mulighederne for at flytte til Aarhus og undersøgte priserne på små lejligheder. I fredags var jeg oppe og snakke med skolen og der var plads, så i morgen starter jeg med at læse i Aarhus. Det var en tanke der kom ud af det blå, i virkeligheden ikke særlig velovervejet til at starte med og faktisk temmelig spontant, men ikke desto mindre, så føles det rigtig fedt. Det kribler i maven for at komme til en ny by og få en ny start på voksenlivet.

Jeg er foreløbig skrevet op til 25 forskellige lejlighedstyper, men jeg har så også valgt at være ret åben. Selvom jeg jo meget gerne vil have et sted med "rigtigt" køkken (dvs. komfur, ikke bare to kogeplader), så er min udlængsel så stor, at jeg har været nød til at gå på kompromis med det. Vi vil vel også allesammen gerne have mest muligt ud af pengene, men jeg har sænket mine krav til et minimum, men hvor jeg stadig tror på, jeg vil blive tilfreds. Et af stederne har ret kort ventetid; 1-3 måneder. Og fordi jeg ikke bor i Aarhus i forvejen, får jeg fordele på ventelisten. Jeg håber rigtig meget på at få det sted, også fordi der faktisk hører en lille have til. Det ville jo være temmelig lækkert.

Jeg er glad for, jeg tog det spontane skridt og ikke tænkte så meget over det, men bare gjorde det. Det føles tilmed godt i maven, i hovedet og i hjertet. Hvad mere kan man så forlange?