Viser opslag med etiketten hund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hund. Vis alle opslag

onsdag den 16. maj 2012

Gensynsglæde

Som et par stykker af jer sikkert ved, så har jeg gået rigtig meget op i hundetræning. Det har været en stor del af mit liv i mange år. I 2004 var jeg for første gang på lejr med min daværende hund. Jeg var blot 14 år gammel og kendte kun en enkelt. Jeg var en rigtig usikker pige på det tidspunkt og derfor var jeg også rigtig nervøs. Det viste sig, at der slet ikke var nogen grund til det, for jeg blev taget rigtig godt imod. Jeg var så glad for at være med, at jeg i alt har været med 6 gange. Lejren i 2010 var min sidste gang, da jeg er blevet for gammel nu. Jeg kan godt love jer for, det var en rigtig underlig sommer sidste år, hvor jeg bare rendte hjemme, mens de andre var på lejr! :)
Der har været år, hvor jeg har sat virkelig meget pris på mit regntøj, mens der har været andre år, hvor man skulle passe på ikke at blive solbrændt. De fleste af årene har vi dog haft perfekt hundevejr - dvs. tørvejr, varme og blæst.

Jeg har mødt de bedste venner gennem tiden og selvom det ikke er så tit vi ses (mest pga. afstandene), så snakker vi som om vi så hinanden i sidste uge. Det er helt fantastisk. Jeg har selvfølgelig også lært en hel masse omkring træning, adfærd og sygdomme, men det vigtigste har trods alt været det sociale. Det er ikke kun hundetræning; det er også vandkamp, rundbold, hygge, drillerier og hyggesnak. Og så er det (desværre?) også blevet til en del tårer gennem årerne; jeg kan ikke mindes ét eneste år, hvor jeg er taget hjem derfra uden røde øjne.


Nu er der sket det fantastiske, at et par af de andre tidligere ungdomsmedlemmer også er blevet for gamle til lejren og var lidt kede af det. De har så taget initiativ til en lejr for os "gamle ungdomsmedlemmer." Derfor drager jeg i morgen mod Sjælland, hvor de næste fire dage skal gå med hundetræning, hundemennesker og hundesnak. Jeg glæder mig super meget. Jeg kender de fleste i forvejen, men der er også et par stykker, jeg ikke har mødt før. Vi bliver ikke så mange, men sådan er det jo tit, når man starter noget nyt op. Jeg er sikker på, det bliver rigtig sjovt og jeg glæder mig til et gensyn med et par unge mennesker, hunde og instruktører (og ikke mindst køkkenpersonalet!! ;) ). Og så håber jeg bare på, vi ikke får alt for meget regnvejr.


(Alle billeder er fra 2010)

fredag den 16. december 2011

Julechallenge #15 + #16

I går fik jeg ikke lavet blog, beklager meget. Er desværre blevet syg (igen!). Det er kun en lille måned siden sidst. Super øv! Men er der jo ikke så meget at gøre ved. Ligger bare på sofaen med min dejlige dyne og skal til at se Hercules. Intet bedre end Disneymagi, når man er syg!

I går skulle jeg skrive om noget, jeg er stolt af. 
Den pokal til højre for den største er jeg meget stolt af! Jeg fik den til junior DM i 2006 med Quality. Vi stillede op i en begynder B prøve og hun var kun omkring 1½ år - faktisk lige i anden lømmelalder! Men det gik bare sååååå godt!! Vi fik 92 point (ud af 100) og vandt! Det kan godt være, der kun var tre deltagere i kategorien, men det er ligemeget. Dommeren var en jeg synes rigtig godt om, han er så rar og flink og god til at forklare tingene, og han dømte som var det et "rigtigt" DM - dvs. han var mere skrap end normalt. Så det var super godt gået! Junior DM vil sige at det var for unge hundeførere, fra 10-18 år, mener jeg. Derfor der heller ikke var flere deltagere ;) Den pokal betyder bare rigtig meget for mig.


I dag skal jeg så fortælle om mit største ønske. Det er svært at vise, så jeg nøjes med at fortælle: Et godt 2012! At min familie og omgangskreds er lykkelige og ikke bliver ramt af sygdom. Det kunne jeg godt tænke mig :)

tirsdag den 8. marts 2011

En lille syg hund


Jeg har ingen penge. Nu har jeg endnu mindre. Jeg kunne ikke stå for Bilkas tilbud om Disney klassikere til 79 kr. Jeg kom hjem med Snehvide, Pinocchio, Dumbo, Bernard & Bianca og Herkules. Dumbo talte min søster om forleden og siden har jeg bare haft lyst til at se den, så det skal vi i morgen.

Forleden da min søster var ved at rede min seng (dvs flytte hendes sengetøj herind, for at sove her), tog Zafira lige hendes dyne og "byggede rede" af og så lå hun ellers der og sov et par timer, indtil vi smed hende ud, da vi selv skulle sove og skulle bruge dynen.

(Og alt rodet i baggrunden...det er væk ;o) Jeg ryddede op i lørdags haha)

Zafira har en tendens til at bide negle og poter i det hele taget, så da jeg i dag stod op, havde hun bidt hul på trædepuden. Så jeg måtte bade hendes pote og forsøge at forbinde den. Det gik ikke ret godt! Kunne ikke få det til at dække overhovedet, så jeg nøjedes med at putte en sok om poten, dels for at undgå bakterier i såret og dels for at undgå hun bider/slikker mere i det. Nu er vi for alvor nød til at udtænke en måde, hvorpå vi kan få hende stoppet i at bide i poterne. Forslag modtages med kyshånd :o) Det er jo trods alt synd for det lille pus, at hun skal rende og halte - og ikke mindst fordi hun er udstyret med ufattelig dårlige hofter, som ikke gerne skulle overanstrenges.
Nå, mon ikke det heler hurtigt :o) Hun er vidst mere pylret end hun egentlig har ondt, for hvis der er mad i sigte eller mor lige kommer hjem fra job, så halter hun ikke. Så helt galt er det da ikke.

I må sove godt, men det gør i nok allerede ;)

søndag den 27. februar 2011

En lille en...



Ih hvor er jeg altså hvalpe-skruk. Jeg kunne godt tænke mig en lille grå tæve. Eller sort, som hende på billedet. Det er bare svært nok at få et sted at bo med én hund, folk stejler så snart de hører det er en Schæfer. Så det vil næppe blive lettere med to. Men når jeg engang finder det rigtige sted, så skal jeg helt sikkert ud og have en mere :)

Jeg blev ellers vækket kærligt til morgen. Eller skal jeg sige nat? Kl. 04.15 kom der en hund og slikkede mig i hovedet. Så mente hun det var tid til at stå op! Min far plejer jo at stå op ved den tid til hverdag og hun havde ikke lige fanget, at det altså er søndag. Hun faldt dog til ro igen forholdsvis hurtigt :)
Og tro det eller ej... Hun er allerede gået op i seng igen. Kl. 19! Ja b-hund, det er hun altså ikke ;)