Forfatterinterview: Mads Peder Nordbo

Efter at have læst og anmeldt Odins labyrint, har jeg været så heldig at få bloggens første forfatterinterview i hus. Forfatteren bag bogen, Mads Peder Nordbo, har nemlig sagt ja, til at være med. 

Til dem der sidder derude og ikke har læst Odins Labyrint endnu, hvordan vil du så sælge den?

Jeg synes, at alle bogglade mennesker skal læse min roman, fordi den kan så mange ting, at den på en eller anden måde favner de fleste læsere. Som anmelderen på litteratursiden.dk skrev det, så ”trækker romanen på virkemidler fra flere genrer, nemlig den gotiske genre med gamle herresæder, fugtige kældre og en dyster stemning, spændingsgenren og den historiske roman.”

Det synes jeg, anmelderen har helt ret i. Mens jeg skrev bogen, havde jeg faktisk selv svært ved at lægge mig fast på én genre, og nu, hvor jeg får anmeldelser, kan jeg se hvorfor. Nogle læser ’Odins labyrint’ som en medrivende spændingsroman andre som både mørke og kærlige fortællinger om mennesker, mens helt tredje oplever den som en indføring i den nordiske kulturs oprindelse, og det er jo pragtfuldt, at en bog kan favne så bredt.

Var selve handlingen eller karaktererne det vigtigste for dig? Og vidste du hele tiden, hvor det skulle ende?

Ja, jeg vidste fra starten af, hvor det hele skulle ende, men det endte bare ikke dér. Undervejs i arbejdet med bogen gik det op for mig, at det mest fantastiske ved at skrive en roman er at skabe liv i sine personer. Jeg kom til at holde af dem alle sammen, og flere gange lod jeg mig overraske af deres handlinger, selvom det ikke burde være muligt, når det hele ret beset lå i mine egne tanker. Ikke desto mindre overraskede mine personer mig flere gange, og det var jeg ret vild med. Når ens personer på den måde lever på egen hånd i tankerne, så sker det jo, at de ændrer handlingen, og det er derfor, at slutningen blev, som den blev, men som du selv skriver i din anmeldelse, så kunne den ikke have været anderledes. 

Huset i London er beskrevet rigtig godt, hvor fik du inspirationen fra?

En stor forkærlighed for London, ja nok alt der er klassisk britisk. Jeg er stor fan af engelsk litteratur lige fra Blake, Austen og Brontë til Forster og Lewis. I mine drømme bor jeg på et ældre engelsk gods - og det skal helst være et, hvor tiden har stået stille og spøgelserne flokkes ved midnat. 

Hvilken del holdt du mest af at skrive og hvilken var den sværeste?

Jeg synes ikke rigtig, at jeg har oplevet noget af det som svært. Jeg har hele tiden vidst, hvor jeg ville hen, og de gange, hvor det som nævnt har ændret sig undervejs, er jeg altid blevet så begejstret over de nye muligheder, at jeg bare har skrevet endnu hurtigere. Der har dog været udfordringer undervejs; som f.eks. det med at få alt til at gå op og passe sammen. Jeg har i perioder haft et helt værelse klistret til med gule sedler og noter, men det var nu mere spændende, end det var svært.

Ja, hvad holdt jeg mon mest af? Jeg holdt jo ret beset af at skrive det hele. Jeg elsker virkelig min bog og bliver meget, meget glad, hver gang en læser er god ved den. Hvis jeg skal pege på noget, som jeg var ekstra glad for at skrive, så ender jeg nok hos Rottbøll og Charlotte i Botanisk Have i 1897 samt beskrivelserne af Whitmores hus og husets spøgelse, Skyggen. Min indre Jane Austen og indre Diane Setterfield er langt større end min indre Dan Brown; det er der bare ikke så mange, der har opdaget endnu.

Med lidt god vilje kunne man godt forestille sig en bog, der tager fat hvor denne slap. Er det planen på længere sigt?

Nej, det vil ikke ske. Jeg synes, at det vil ødelægge bogen, hvis jeg fortæller folk, hvordan slutningen skal tolkes, og det ville jeg gøre, hvis der var en 2’er. Jeg har derimod planer om at lave to ’forudgående’ bøger, hvor vi tager det samme emne med tilbage til dets samtid omkring Gorm den Gamles død år 958 samt Odin-folkets indvandring i Norden omkring år 0, men det er et par ret store projekter, så de skal nok ligge og trække ord et par år endnu.

Kan du allerede nu fortælle noget om din næste bog?

Ja, en hel masse, da jeg netop har haft sendt min synopsis + kapitel 1 og kapitel 19 til forlaget og fået fine ord retur, men jeg tror, jeg er nødt til at holde lidt igen i forhold til alle andre, da jeg nødigt vil afsløre for meget, og min synopsis samt kapitlerne fra min anden roman er meget afslørende.

Jeg kan dog med ro i sjælen afsløre, at titlen bliver ’Gudspartiklen’ og at der blandt andet arbejdes med nuancerne og kræfterne i begreber som: ’tid og rum’,’ liv og død’ samt ’savn og kærlighed’. Selvom jeg holder meget af at kredse stille og roligt om de enkelte personers liv og psyke, så vil ’Gudspartiklen’ ligesom ’Odins labyrint’ ende som en såkaldt spændingsroman. I ’Gudspartiklen’ møder vi både politiet og en FN-agent samt skubbes rundt mellem børnedrab, overfald, koncentrationslejre og human trafficking for i sidste ende at blive en del af en flugt fra København over Etiopien til Nigeria … og så er der lige den lille krølle med Niels Bohrs atommodel, superstrengene og Pagtens Ark i Aksum. Der bliver nok at holde styr på … både for mig og for læserne;)

Mere vil jeg ikke sige nu, men jeg vil være så frejdig at tilbyde denne blogs skribent at læse med, og så kan hun jo (også uden at røbe for meget) sige videre, om det virker lovende i hendes øjne.

Jeg vil gerne sige tusind tak til Mads Peder Nordbo, for at være med. I kan besøge hans hjemmeside her og se hans facebookside her.