søndag den 25. november 2012

Anmeldelse: De Døde Ulves Sang



Titel: De Døde Ulves Sang
Org. titel: ---
Serie: ---
Forfatter: Per Lau Jensen
Forlag: Bindslev
Sider: 450
Sprog: Dansk

Fra bagsiden: I 1978 bliver Skandinaviens bedst sælgende krimiforfatter myrdet i sit hjem. Mordet på Jon A. Lund forbliver uopklaret, men mange har grund til at ønske den succesfulde jetset-forfatter død.

I 1985 udvikler en militær aktion i Litauen sig til et blodigt mareridt. En af de overlevende er frømandssoldaten Peter David Quist.

I 2008 skriver frømandssoldaten på en bog om den afdøde krimiforfatter. Et nyt mord, der ligner en kopi af det gamle, får politiet til at interessere sig for Quist. Hvorfor fortier han, at han som stor knægt og på mordtidspunktet var i nærheden af Jon A. Lunds hus? Hvad har den mislykkede aktion i Litauen med mordet at gøre, og hvorfor holder Forsvarets Efterretningstjeneste tilsyneladende hånden over Quist?

Morderens navn gemmer sig i fortiden, men er det i Jon A. Lunds fortid eller i Peter David Quists egen?


Anmeldelse: Det er altid svært, at anmelde en bog i krimigenren. Man kommer så hurtigt til at afsløre for meget om forbryderens identitet og historiens plot.
Da jeg gik i gang med denne bog, som jeg vandt via forfatterens ene facebookside, var det efter kraftig anbefaling af min far. Han havde haft gang i bogen inden jeg selv nåede til den, og han var meget begejstret. Når det gælder krimier, så stoler jeg på min fars dømmekraft, da han har tygget sig igennem utallige af slagsen.
Da jeg havde læst de første tre meget korte kapitler, blev jeg overrasket over forfatterens evne til at skildre karaktererne. Jeg kunne allerede her mærke, at der var flere karakterer, jeg holdt af. De fangede mig, jeg følte mig underholdt. Persongalleriet er stort og spændende og jeg kedede mig aldrig. Jeg var heller ikke i tvivl om, hvordan de forskellige karakterer ville reagere i forskellige situationer, det stod meget klart for mig allerede fra start af.
Plottet var helt fantastisk! Der var kun én lille ting, der irriterede mig og det kan jeg desværre ikke rigtig komme ind på her. Det var dog ikke noget, der ødelagde helhedsoplevelsen for mig. Den måde det hele var skruet sammen på...jeg får helt lyst til at prøve at tegne en slags "stamtræ" over det. Hold da op, det ville godt nok blive noget kludder. Da jeg blev færdig måtte jeg da også sidde lidt tid og lige finde ud af, hvordan det nu var alle trådene hang sammen, for der var godt nok noget at holde styr på. Det er lige før min koncentration blev udfordret ;) Om man så kan lide den slags eller ej, det er jo individuelt - jeg var vild med det! Der kørte flere små sideløbende historier og de gav lige det ekstra pift til bogen. Dog må jeg også sige, at jeg stødte på et lidt tørt område midt i bogen, men dog ikke mere end 20-30 sider, så det var til at overkomme.
Sprogligt er det simpelt og let som vi kender det fra de fleste andre danske krimier. Der var brugt let fagsprog, men det blev fint forklaret gennem bogen, så man var med på var der mentes.
Bogen her udmærker sig ikke på sproget, men på plottet og alene dét gør den værd at læse. Jeg vil i hvert fald varmt anbefale den til alle jeg kender, som gerne vil igang med krimigenren eller som måske allerede er erfaren heri.

3 +'er: 
- Persongalleriet
- Plot, plot, plot!
- Den måde virkelighed bliver flettet sammen med fiktion

3 -'er:
- En lille forudsigelig ting der sker omkring 130 sider inde i bogen (jeg sagde jo, det med krimier var svært!)
- Lidt for meget "happy ending," på trods af sidste side (igen; det her er ikke let!)
- Det øje der er på forsiden. Jeg kunne simpelthen ikke arbejde med det. Jeg bryder mig virkelig ikke om øjne på den måde! :P Det gjorde, at bogen var forvist til mit gulv om natten, fremfor vil siden af min pude.


Karakter: 

1 kommentar:

Eeyorenyk sagde ...

Haha, tak. :P Jeg var også ret vild med den, fra første sekund af ... Men jeg må indrømme at jeg ikke opdagede at den skulle være pink, før jeg skrev indlægget. Jeg kan vitterligt ikke se det. :P