torsdag den 18. oktober 2012

Bogbloggertræf #3

Som I jo nok har fundet ud af, så var jeg i lørdags til bogbloggertræf hos Katja. Det var anden gang jeg var med og hvis det står til mig, var det helt sikkert heller ikke sidste gang. Jeg blev samlet op af Sabina ved halv ti tiden, hvorefter vi kørte på banegården for at samle Susanne op. Derfra gik turen videre ud efter Tanja. Man kunne tro, at Fredericia-Herlev er en lang tur og det havde det da helt sikkert også været, hvis man havde kørt selv eller ikke havde kunnet snakke sammen, men snakken gik let og inden vi fik set os om, var vi fremme.
Der var masser af dejlig mad, salatbar og lasagne og så havde Xenia taget noget virkelig lækkert brød med. Efter maden skulle vi lege gætteleg. Åh jo! Vi havde alle svaret på, hvilken litterær person, der havde inspireret os, mens vi havde læst bogen. Jeg kan afsløre, at jeg selv havde svaret Holly Kennedy fra PS. Jeg elsker dig. Nogen klarede legen bedre end andre med hele 10 rigtige. Selv endte jeg på 8. Det var meget skægt og hvor finder man bare hurtigt ud af, at ens hukommelse altså ikke er så god i sidste ende.

Billede fra Katja
Efter maden kom Helle fra Forlaget Valeta og fortalte om processen fra man som forfatter sender et færdigt manuskript ind til et forlag og indtil det udkommer som færdig bog. Hun havde også taget forfatter Freddy E. Silva med, som fortalte om, hvordan det er at sidde på den anden stol, nemlig forfatterens. 

Billede fra Katja
Vi fik alle Freddy E. Silvas nye bog Mediatropolis

Der var også mulighed for at få bogen signeret.
Nu var det jo ikke kun foredrag, mad, kage og en gavebod! Der var også masser af tid til snak om stort og småt. Der blev både talt om gode og mindre gode bøger, udvekslet erfaringer med forskellige forfattere, givet gode forslag til nye bøger og talt om alt andet end bøger. 
Og så lige et stort tak igen til Katja for at huse arrangementet og for alle de kræfter hun havde lagt i det endnu engang. Også tak til Xenia, Susanne, Maja, Rebecca, Katja, Sabrina, Sabina, Tanja og Andra for at gøre dagen hyggelig.
Jeg håber i hvert fald, vi ses igen i 2013!

1 kommentar:

Kiir sagde ...

Åh ja, endnu en blog om bloggertræffet, som jeg ikke kunne komme med til :( men godt at høre, at I andre havde en god dag :)
Ville høre om du vil linke? :)
Vh Kiir