tirsdag den 28. august 2012

Top ti tirsdag: "Tilståelser"




Top ti tirsdag er hosted af The Broke and the Bookish. Hver tirsdag er der et nyt tema.
I denne uge er temaet "Top Ten Bookish Confession". Ti bogvaner/-tilståelser.

1. Undgår at bukke ryggen - Jeg prøver virkelig at undgå at bukke ryggen på mine bøger, men det er rigtig svært, hvis man læser en paperback på 1200 sider!

2. Kan ikke vende den forkert - Jeg kan simpelthen ikke få mig til at lade en bog ligge på et bord med ryggen op. Altså så den er slået op på midten f.eks. og ligger med siderne ned. Jeg får fniller!

3. Jeg bruger et rigtigt bogmærke - Jeg bruger næsten altid mit flotte bogmærke, det er kun når jeg ved, der er fare for det glider ud eller jeg glemmer det, at jeg bruger et af karton.

4. Mine bøger står alfabetisk - Det ser ikke så flot ud, men jeg har det bedst, når alle mine bøger står i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn.

5. Ens serie, ens format - Hvis jeg ejer første bog i en serie på dansk, så skal resten også være på dansk og med samme slags cover. Jeg kan ikke have bog et på dansk i hardback, bog to på engelsk i paperback o.l. Det ser bare ikke godt ud. Derfor irriterer det mig også grænseløst når en serie pludselig ændrer stil på coveret inden alle bøgerne er udkommet.

6. Er bedst til korte kapiteler - Det der med, at kapitlerne er 50 sider lange, det er jeg faktisk ikke særlig god til. Jeg vil helst have dem korte, på mellem 5 og 15 sider. Det er lidt lettere at læse inden sengetid og i toget.

7. Store bogstaver er et hit - Det går bare meget hurtigere, når bogstaverne er store. Hellere at bogen fylder 600 sider end 400 sider der er tætskrevet. Det føles bare så meget lettere.


-Kan ikke komme på flere :)

Ingen kommentarer: