tirsdag den 17. juli 2012
Top ti tirsdag: Hvis du kunne lide X bog...
Top ti tirsdag er hosted af The Broke and the Bookish. Hver tirsdag er der et nyt tema.
I denne uge er temaet "Top Ten Books For People Who Like X Book".
Jeg har haft svært ved at vælge en bog, men nu er valget faldet på Dead Until Dark (Sookie Stackhouse #1) af Charlaine Harris. Hvis du kunne lide den, vil du måske også kunne lide disse ti bøger*:
* = Jeg har haft meget svært ved at finde bøger, så det bliver en blandet landhandel og ikke alle bøger har noget tilfælles med Sookie Stackhouse serien, men er bare bøger jeg godt kan lide.
1) Dark Lover (Black Dagger Brotherhood #1) af J. R. Ward - Den har noget af det samme som Sookie Stackhouse bøgerne: vampyrer, vold, sex. Det er hårdt, råt og brutalt og jeg er solgt.
2) The Hunger Games (The Hunger Games #1) af Suzanne Collins - Der er lidt til alle (tror jeg). Slåskampe, kærlighed, død, overlevelse. Jeg behøver vel i virkeligheden ikke sige ret meget...
3) The Awakening (The Vampire Diaries #1) af L. J. Smith - Først: Åh hvor jeg bare synes coveret er grimt! Tv-serien har rigtig mange fans, bøgerne knap så mange... Hvis man har set serien, skal man gå ind til bøgerne og forestille sig, det er noget helt andet man skal igang med, ellers bliver man skuffet. Det blev jeg selv første gang. Anden gang kunne jeg godt lide dem. Giv dem en chance. Også selvom coveret er grimt ;)
4) Beastly (Kendra Chronicles #1) af Alex Flinn - Er på listen, fordi det er en rigtig sød fortælling, der trods alt har en snert af noget overnaturligt.
5) The Golden Compass (His Dark Materials #1) af Philip Pullman - En af de bøger, der for alvor satte gang i min læselyst. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har læst denne bog. Den er gået hen og blevet en af mine absolutte yndlingsbøger. Den.Skal.Læses!
6) Vampire Academy (Vampire Academy #1) af Richelle Mead - Det er alt, alt for længe siden jeg læste den her bog og jeg læste den også alt, alt for hurtigt! Som navnet antyder er der vampyrer. Der er også venskaber, forelskelser og hvad man nu ellers kunne tænke sig. Og så er der Dimitri!! :D
7) Kitty and the Midnight Hour (Kitty Norville #1) af Carrie Vaughn - En bog med varulve i chicklit format. Kan man ønske sig mere? Jeg grinede mig i hvert fald gennem bogen.
8) Life As We Knew It (The Last Survivors #1) af Susan Beth Pfeffer - En spændende snart på en trilogi. Jeg var ret vild med bogen og glædede mig til at læse resten af serien, men det punkt er jeg endnu ikke nået til. Den har ikke meget Sookie Stackhouse at gøre, men med lidt god vilje kan man vel nok sammenligne dem ;)
9) My Soul To Take (Soul Screamers #1) af Rachel Vincent - Da jeg læste denne bog, var hele soul screamer universet nyt for mig og jeg blev ikke skuffet. I hvert fald ikke her i første bog... Men! Bare fordi jeg ikke brød mig om toeren, så skal denne jo ikke straffes. Det er en fin første bog i en serie, omend tingene sker lidt langsomt.
10) Jonas (Beautiful Dead #1) af Eden Maguire - En lidt underlig serie, men læses den for det den er (underholdning), så er det en fin bog.
Jeg sagde det jo; der er ikke meget tilfælles med første bog, men hey! Det er ti gode bøger... ;)
Etiketter:
bøger,
top ti tirsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Der er nogle gode bøger, dem jeg har læst, bortset lige fra The Vampire Diaries :P
Du har vist nok et par tastefejl undervejs dog.. Hehe ;)
Velbekom ;)
Ja synes godt nok heller ikke det var særlig nemt, før jeg ændrede temaet. Det ligner alt for meget det, der var for et par uger siden.
Send en kommentar