Org. titel: The Kite Runner
Serie: ---
Forfatter: Khaled Hosseini
Forlag: Cicero
Sider: 254
Sprog: Danske
Fra goodreads: Hassan er Amirs bedste ven. Det er ikke noget, der tales om, for man kan ikke være ven med sønnen af en tjener. Men det er de, og tilsammen udgør de et formidabelt par under den årlige drageturnering.
I 1975 går det dog grueligt galt. Hassan må pludselig forlade det hjem, han har haft hos Amirs familie, og da krigen kort efter bryder ud, tvinges Amir og hans far til USA.
Det er muligt at gøre uret god igen. Det er de ord, der runger i Amirs ører, da han mange år efter kaldes tilbage til Afghanistan. Den sorte samvittighed overdøver nu alle advarsler, for dette er hans sidste chance for at sone den synd, han begik mod sin barndoms bedste ven.
Anmeldelse: At læse bøger om et andet samfund, end det vi lever i, er ikke noget jeg kan mindes at have haft succes med tidligere. Derfor var det heller ikke helt uden skepsis, da jeg begyndte på den her bog. Jeg havde hørt rigtig meget godt om den, men havde nu alligevel min tvivl om, hvorvidt det var noget for mig.
Drageløberen var på ingen måder det, jeg forventede. Selve handlingen var langt fra, hvad jeg havde forestillet mig. Det er fortælling om en dreng der bliver til en mand, om dæmonerne der bliver ved at hjemsøge en og om, hvordan man selv kan ændre på sit liv. En rigtig modig fortælling, som man mest af alt har lyst til at tro er ren fiktion, men som desværre nok ikke er helt så langt fra, hvordan virkeligheden har været i Afghanistan.
Da jeg startede på bogen og stødte på de første afghanske ord, tabte jeg næsten modet. Jeg læste dog videre alligevel og heldigvis for det. Da man først havde vænnet sig til, at de afghanske ord poppede op nu og da, så var det slet ikke så forvirrende, men gjorde det hele meget mere autentisk og stærkt. Sproget var ikke helt så simpelt, som jeg ellers er vant til, men det var ikke noget, der på nogen måde forstyrrede læsningen eller fik mig til at give op.
Karaktererne i bogen er beskrevet rigtig godt. Der er ingen, der er hellige. Skræller man det første lag af, så er der bare endnu flere lag nedenunder. Det er let både at føle sympati og empati. Hovedpersonen Hassan er ikke nogen helt. Han har fejl og mangler ligesom alle os andre. Det gør det meget lettere at identificere sig med ham, at forstå hvorfor han handler som han gør osv.
Desværre fik jeg ikke grædt til bogen. Jeg havde forventet at bruge flere pakker Kleenex, men det blev ikke aktuelt og det er jeg egentlig lidt ærgerlig over. Alt i alt var det en rigtig stærk bog, men der manglede lige det sidste, for at få mig ud over kanten.
Karakter: 4/5
6 kommentarer:
Jeg kan nikke genkendende til det, du skriver. Det var en bog, der gjorde indtryk på mig, men til sidst blev det lidt for meget - det blev bare ved med at gå galt, og selvom jeg ikke havde brug for en sukkersød Hollywood-slutning, så syntes jeg alligevel, at det blev lidt for deprimerende til sidst. Men en god bog helt bestemt.
Bogen var heller ingen tudetur for mit vedkommende.
Ja, det er altid rart. Var du ellers tilfreds med bogen?
Samme her. Den havde rigtig mange gode elementer, men jeg synes dog også, at der var flere passager, som sagtens kunne have været undladt. Planlægger du at læse nogle af forfatteren andre værker?
Tak for rosen! Jeg trængte til noget nyt, med færre anmeldelser, så dem har jeg helt fjernet, og giver mig nu i kast med 'glade tanker'.
Under En Strålende Sol vil jeg også gerne have læst på et senere tidspunkt. Hvis du vil have mere spændende fra andre dele af verden til den to-read liste, siger du bare til. Jeg har efterhånden læst en del, og mange af dem var rigtig gode. F.eks. en som The Namesake.
Jeg kan helt sikkert anbefale The Namesake af Jhumpa Lahiri, Life og Pi af Yann Martel og ikke mindst Reading Lolita in Tehran af Azar Nafisi. Den sidste er nok mest ved, hvis du holder af boger som Lolita, Stolthed og fordom og alle den slags klassikkere.
Send en kommentar