mandag den 19. marts 2012

Blogudfordring: Tør du tænke ud af boksen?

Hos Oline art tilmeldte jeg mig en kreativ blogudfordring, hvor det hele har gået ud på, at være kreativ og tænke ud af boksen.
Jeg fik en pakke i onsdags, med 5 forskellige ting, som alle skulle indgå i én kreation.


Min først tanke var "åh nej!" - for jeg kunne ikke lave en halskæde af de her ting. Omvendt havde det jo også bare været så let og kedeligt ;)
Reglerne har været, at alle fem ting, skulle indgå i én samlet ting, dvs. jeg måtte f.eks. ikke lave et armbånd med tre ting og en halskæde med de sidste to. Hvis jeg fik lyst, måtte jeg gerne smadre tingene og så bare bruge en lille del af dem. Det ville have set kønt ud ;) Derudover har jeg haft en tidsramme på maks 10 dage.

Nu har jeg så fået lavet mig en lille ting:


En fe-engel-hund! Ja jaa! Fint skal det være ;) Nu kan vi så konstatere, at jeg bare ikke er særlig kreativt anlagt! Ikke hvad det her angår ;) 

Nu skal jeg så sende udfordringen videre til en heldig person, der har lyst til at være med. Jeg sender 5 forskellige materialer (altså ikke dem jeg har vist i det her indlæg!) og så er det op til dig, at lave en sjov lille ting indenfor 10 dage og sende udfordringen videre til en eller to andre personer i blogland. 
Jeg vil sende udfordringen videre til den første person, der skriver en kommentar til det her indlæg om, at han/hun gerne vil være med.

2 kommentarer:

Danagonia sagde ...

Ved du hvad, den udfordring er jeg med på :-) Hvor er den i øvrigt bare super sød din fe-hund!

Lecia sagde ...

Jeg vil også være med, men det er jo lidt kedeligt når vi bor i samme hus :)