lørdag den 10. marts 2012

Anmeldelse: Rod - en fighters fortælling

Titel: Rod - en fighters fortælling
Org. titel: ---
Serie: ---
Forfatter: Janus Nabil Bakrawi & Lene Møller Jørgensen
Sider: 196
Sprog: Dansk

Fra bagsiden: Janus Nabil Bakrawi bliver født den 23. december 1974 på Virum Fødeklinik i Nordsjælland. Hans mor er fra Polen. Hans far er palæstinenser fra Jordan. De hat slået sig ned i Danmark. Men deres ægteskab holder ikke. 
Da Janus er 7 år gammel og lige begyndt i 2. klasse, bliver han bortført til Jordan af sin far. I et smertefuldt ryk mister Janus alt: sin mor, sit sprog, sine kammerater og sin dagligdag. Et nyt og råt liv venter på ham i en arabisk landsby. Da Janus er 11 år, gentager det hele sig. Nu med omvendt fortegn. For hans far vil hjem til Danmark. Mens Janus' forældre, myndigheder og domstolene diskuterer, hvor han skal bo, kommer han på børnehjem og senere på ungdomspension. Janus bliver et institutionsbarn, der desperat leder efter et sted, hvor han kan slå rod. Han hærger i S-togene, bliver smidt ud af skolen og finder en slags familie i en flok jævnældrene rødder. 

Rod er historien om et barn, der bliver kastet fra den ene ende af verden til den anden. Om en dreng, der bærer rundt på en sort klump af sorg og savn i maven. Om en ung mand, der dirrende af raseri og sårbarhed knuser sig selv. Og somme tider sin omverden. Men det er også historien om et menneske med en stærk drivkraft efter at bliver til noget. Som vil skabe sig en kunstnerisk karriere, et godt liv og gode rammer for sit eget barn. Og som lykkes med det. 

Janus Nabil Bakrawi er skuespiller og har haft roller i bl.a. Pizza King, Taxa, Ørnen og Mille. Han har især gjort sig bemærket i store roller på teaterscenen - på Det Kongelige Teater, Dr. Dantes Aveny, Betty Nansen og en række andre københavnske scener.

Min anmeldelse: Jeg tror, de fleste af jer kender Janus fra film og tv. Jeg skal ærligt indrømme, at da jeg fik bogen i hånden, kunne jeg ikke lade være med at tænke "hmm?" Det er som om, det er blevet moderne at få udgivet en biografi, uanset om man har noget at fortælle eller ej. Men det har Janus! Han har noget at fortælle om.

Da jeg læste om bogen, forventede jeg en fortælling om, hvordan hans barndom var, hvordan det var at blive behandlet som en ting, at blive kidnappet af sin egen far og kampen om at overleve. Det var det også lidt, men langt det mest af bogen, handlede mere om, hvordan han udviklede sig som skuespiller. I prologen er vi til hofbal ved dronningen, så følger 80 sider om barndommen, så yderligere 100 sider om drømmen om at blive skuespiller og slå igennem i Danmark. Det er mere en fortælling om, hvordan man bliver mødt i Danmark, når man er mørkere i huden end de fleste andre. Det er en fortælling om, hvordan vi sætter folk i bås, når vi i virkeligheden tror, vi hjælper dem. Og så er det en fortælling om, at blive til noget. At finde sin identitet.

Mit første indtryk efter at have læst bogen, var "wauw!" Nu er der gået lidt tid og min begejstring er faldet noget. De første 80 sider, der "burde" være tung og hård læsning gled bare af på mig, jeg følte aldrig rigtigt smerten (her håber jeg så, I forstår hvad jeg mener ;)). De sidste 100 sider derimod, var jeg mere begejstret for. At have en drøm og følge den til dørs, det er noget jeg forstår og derfor er det okay, det ikke er beskrevet bedre end det er. Sproget er nemlig heller ikke noget at råbe hurra for. Det er fladt og kedeligt. Ideen med dialog som indledning til hvert kapitel, fanger heller ikke rigtig mig.
Jeg har stor respekt for Janus, især efter at have læst bogen. Der bliver ikke holdt tilbage med noget som helst. Der bliver fortalt om alt, også mere end jeg har det godt med at vide. Det er med til at give bogen et ærligt udtryk og jeg har stor respekt for Janus, for at have fortalt sin historie så ærligt.

Karakter: 3/5

4 kommentarer:

Nikoline sagde ...

Ellers går det nok. Det kunne bare være skægt at se, hvad du synes om den. Hvad læser du ellers af spændende bøger pt.?

Nikoline sagde ...

My Soul To Save har jeg godt læst. Ikke lige mi kop the. Jeg er helt enig med dig i, at 'ok' ikke altid er nok til at gøre bogen til en ener.

Vi har vel alle en sådan periode. Det har jeg i hvert fald selv haft. Lige nu læser jeg 'The Turn of the Screw and The Aspern Papers' af Henry James og så har jeg altid en ibog på min telefon, og lige nu er det 'A Little Princess' af Frances Hodgson Burnett.

Nikoline sagde ...

Det er jeg heller ikke særlig god til, og jeg tror jeg har været i gang med bogen lidt over fjorten dage, og er kun lidt over halvejs. Jeg læser mest i timerne - ups - når de bliver lidt for kedelige, eller jeg har udført min pligt. Jeg vidste ikke at amazon har gratis ibøger.

Eeyorenyk sagde ...

Han ser i hvert fald utrolig glad ud hver gang. Jeg har endnu ikke givet ham nogle penge (Det er jeg ret meget imod, sådan principmæssigt), men derfor kan man jo stadig godt behandle ham som et menneske. ;)