lørdag den 24. december 2011

Så er det jul #4

Juleaften. Er det ikke fantastisk? En dag fyldt med magi og barnlig lykke.
Vores familie har vores traditioner, ligesom I derude garanteret også har en masse traditioner.
Min mor er på arbejde i år, så det er mig der står for maden. Åh-åh! Lidt nervøs, må jeg indrømme. Mad er bare ikke min stærke side! Jeg er hende, der engang brændte smør på. Hende, der knap nok kan koge en kartoffel. Og da slet ikke have gang i mere på én gang! Men jeg vil gerne. Derfor er det også mig, der står i køkkenet. Kan jo altid kalde på min far, hvis jeg får brug for hjælp. Og går det helt galt, ja, så har vi da en god dessert! Risalamanden er nemlig allerede lavet, det gjorde jeg her til formiddag!

Jeg har traditionen tro været ude på kirkegården og ønske god jul til min bror. Nu sidder jeg lige og slapper lidt af. Neglene blev lakeret i går aftes, men synes godt der er mange mærker i nu desværre. Det er der ikke noget at gøre ved.
Ved 14-tiden skal anden i ovnen og senere skal flæskestegen så ind. Vi får begge dele, også selvom vi i år kun bliver fem mennesker. Os selv og min ene onkel. Vi skal også have hvide og brune kartofler, franske kartofler, menu chips, rødkål, æbler med ribsgele osv.
Kl. 16 står den på Disneys Juleshow, som jeg håber meget på at få set, selvom jeg nok skal rende lidt frem og tilbage i køkkenet. Håber også at have været i bad inden da, ved ikke hvornår jeg ellers skal nå det.
Kl. 18 er der mad, som i de fleste andre danske hjem. Det kan godt tage lang tid at spise så meget. Man spiser jo altid lige lidt mere end hvad godt er ;) Så er der dans om juletræet - der i år har fået et par levende lys i toppen - og så gaver. Normalt har vi altid bare åbnet samtidig, fordi vi har været så mange, men sidste år, da vi kun var os, åbnede vi en af gangen. Super hyggeligt!! Så sådan bliver det igen i år.
Åh jo! Selvfølgelig har vi også mandelgave. Den har jeg stået for i år. Er spændt på, hvad folk vil sige til den :)

I morgengave af "Julemanden" (6. adventsgave) fik jeg denne her bog:
Glæder mig allerede til at komme igang med den!


Julechallengen for i dag, vil først komme i morgen. Vil prøve at huske at få taget lidt julebilleder til jer :) Det er svært at gøre på forhånd ;) Og er helt sikkert for træt i aften, til at uploade.
Så nu vil jeg egentlig bare ønske alle mine læsere en rigtig glædelig jul og HELD OG LYKKE med at finde mandlen! Skriv endelig en kommentar om, om I fik den og hvad gaven så var! :D Vil jeg meget gerne høre om :)

1 kommentar:

Simone Hagemann sagde ...

Glædelig jul! :D
Og ja, det med at pakke op en af gangen, er virkelig hyggeligt :)