Forfatter: Margaux Fragoso
Sider: 320
På bagsiden:
Hun er syv. Han er 51. Han charmerer hendes mor og fylder et forsømt barn med opmærksomhed og en følelse af at være Alice i Eventyrland. Men han nøjes ikke med at være hendes uskyldige legekammerat, han bliver med tiden både hendes reservefar og hendes elsker. Med udsøgt og forfinet manipulation ændrer han hendes liv, indtil hun er på kanten af selvmord. Det bliver dog ham, der ender med at slå sig selv ihjel. På det tidspunkt har deres forhold varet i 15 år.
Kun hvis du har lyst er en rørende, nødvendig og uafrystelig selvbiografi om et ubærligt emne. Det er en bog for alle - med eller uden børn - fordi den uden omsvøb dokumenterer, hvordan en pædofil kan tryllebinde et barn, og hvordan en pige kan ende i frit fald. Bogens forfatter og hovedperson, Margaux Fragoso, demonstrerer med sit retrospektive klarsyn, sin rystende ærlighed og sit store sproglige overskud, at det er muligt at komme videre. Selv for et barn, der er blevet gjort fortræd i det meste af sin barndom.
Kun hvis du har lyst blev fuldt fortjent solgt til udgivelse i flere end 20 lande allerede inden udgivelsen i USA.
Jeg har "vundet" denne bog hos Saxos facebookside og skal så anmelde den. Jeg er ikke så langt endnu, men er nød til at sige til alle: Hvis i ikke vil læse den, fordi emnet er klamt, så gør det alligevel. Margaux skriver simpelthen så flot, det har endnu ikke været sådan rigtig ulækkert. Eller jo, men hun beskriver det på sådan en måde, at det ikke føles så ulækkert som det ellers havde gjort. So far er det en af de bøger der er smukke og samtidig så frygtelig sørgelige! Når jeg har anmeldt den for saxo, vil jeg selvfølgelig også anmelde den her på bloggen :)
2 kommentarer:
Ihh, den lyder spændende! Glæder mig til en anmeldelse :)
Pt er jeg i gang med at læse "Kvinden i buret" af Jussi Adler-Olsen. Købte den på tilbud i dag i Netto til 50 kr., og mangler 70 sider. Den er simpelthen så god, jeg kan ikke stoppe med at læse! Godt jeg købte de næste 2 i serien samtidig ;)
^ Bare lige et godt tip, hvis du ikke ved, hvad du skal læse næste gang (og ikke allerede har læst dem, selvfølgelig...)
Jeg elsker simpelthen at læse!
Emma
Jeg må også læse denne bog. Ingen tvivl om det.
Send en kommentar