onsdag den 25. maj 2011

Filmanmeldelse: Letters to Juliet

Letters to Juliet


I går aftes lejede jeg Letters to Juliet gratis (i forbindelse med vores yousee boks fik vi 30 koder til film, woohoo!) og jeg har ikke fortrudt det. Det var halvsent da jeg begyndte, så jeg frygtede lidt om jeg ville falde i søvn undervejs. Amanda Seyfried spillede hovedrollen som Sophie og jeg bryder mig ikke umiddelbart om hendes udseende, men hun gjorde det ok. Ikke at jeg har forstand på den slags, men alligevel ;)
Handlingen var lidt anderledes end hos en masse andre romantiske film. Sammen med sin forlovede, rejser Sophie til Verona (Italien). Her møder hun Julies sekretærer, som sidder og svarer på alle de breve folk har sat op på muren til Julies balkon (Romeo og Julie ;) ). Sophie begynder at hjælpe dem og finder en dag et 50 år gammelt brev inde bag en sten. Hun svarer på brevet og en dag dukker damen (Claire) bag brevet op og hun har sit barnebarn Charlie med. Charlie er selvfølgelig skeptisk, da de begiver sig på rejse for at finde Claires store kærlighed Lorenzo. Mere vil jeg ikke fortælle, vil jo ikke afsløre det hele.
Der var ikke nogen store og kendte skuespillere med - i det mindste ikke nogen jeg kendte, men det siger ikke så meget haha. Det her er en tøsefilm vil jeg lige slå fast, så hvis det er en i vil se med kæresten (eller hvis dig der læser er en mand) så glem det! Han vil garanteret vende øjne flere gange undervejs.


For en som mig, der næsten har mistet troen på kærligheden, så var det en super sød film! Jeg fik gåsehud flere gange og fik også våde øjne en gang eller to. Til sidst sad jeg også med følelsen af, at ægte kærlighed nok findes derude. Og af alle de ting, der er værd at vente på, så er kærlighed bestemt en af dem!


Så hvis du har lidt ondt i hjertet, eller bare trænger til lidt kærlighed, så tænd for Letters to Juliet

3 kommentarer:

tanja sagde ...

Haha du har nok ret..

Det er en god film. Har også set den på vores yousee boks.. har også de der 30 gratis koder ;)

Navnløs sagde ...

Vil så gerne se den!!

Mark S. Svensson sagde ...

Afskyede filmen. Der findes i mine øjne langt mere intelligente og originale film, selv indenfor genren.