Titel: Døde piger lyver ikke
Org. titel: Thirteen reasons why
Serie: ---
Forfatter: Jay Asher
Sider: 307
Sprog: Dansk
Fra bagsiden: Hannah Baker har begået selvmord, bare 16 år gammel.
Clay Jensen kommer hjem fra skolen, og finder en pakke på dørtrinnet. I pakken ligger en bunke kassettebånd. På båndene har Hannah indtalt sin historie. 13 personer har medvirket til, at hun ikke følte, der var anden udvej, end at tage sit liv.
Clay vil først ikke have noget med båndene at gøre. Han var forelsket i Hannah, og er vred og frustreret over, hvad hun har gjort. Men han indfanges af hendes stemme, og finder til sin gru ud af, at han er én af de 13 personer.
Gennem en hel aften og nat lytter han til Hannahs stemme, mens han følger hendes spor rundt gennem byen. - Og heldigvis er der et lys i mørket!
Min mening: Hvis man spørger mig, så er det vigtigt med bøger, der belyser de tungere emner som anoreksi, mobning og selvmord. Her har vi fat i en bog, der handler om selvmord. Om rygter. Gennem hele bogen sad jeg med en underlig følelse. Jeg kunne ikke helt beslutte mig for, om jeg kunne lide den eller ej. Var den god eller dårlig? Jeg har egentlig stadig ikke helt fundet ud af det. Én ting ved jeg dog: Den holdt mig fanget. Jeg følte, jeg var nød til lige at få næste bånd (læs: kapitel) med. Og lige pludselig var der bare ikke flere sider tilbage at vende. 16 år gammel er Hannah. Det virker ikke sådan. Hun virker mere som en på 12, synes jeg. Jeg kan ikke sætte fingeren på noget bestemt, men når man tager hele hendes (flade) personlighed, så virker hun bare ikke særlig gammel.
Da jeg læste de sidste fire sider, blev jeg faktisk også lidt vred. Hvad i alverden er det for en måde, at slutte en bog på? Jeg kan desværre ikke uddybe nærmere uden at afsløre noget. Samtidig tænker jeg også, at de tretten grunde er lidt flade. Der mangler dybde. En fjer bliver i den grad til fem høns. Eller også er det bare mig der er blevet for gammel...
Karakter: 3/5
2 kommentarer:
Du er for gammel Irene ;)
Ej, helt ærligt kan jeg faktisk ikke huske, hvad bogen sluttede med. Dog kan jeg huske, at det var en af de bedste bøger, jeg læste i år 2011. Desuden var jeg virkelig opslugt af den, og det tog noget tid for mig, at glemme den igen. Og hvis det ikke var fordi det var et år siden, jeg havde læst den, er jeg sikker på, at den stadig ville stå klar i min hukommelse.
Men når jeg nu ikke kan huske slutningen, må jeg jo bare læse den igen - så kan jeg også få anmeldt den :)
Du er helt klart for gammel!!
Bogens sluttede heller ikke som jeg ville ha', men hvis nu man fulde med i bogen, så for man jo også at vide at man hverken kan spole eller stoppe fremtiden kun trykke play. Det er jo det Clay gør, han lærte af sine fejl!
Send en kommentar