søndag den 18. november 2012
Anmeldelse: Ravkikkerten (Det Gyldne Kompas #3)
Titel: Ravkikkerten
Org. titel: The Amber Spyglass
Serie: Det Gyldne Kompas #3
Forfatter: Philip Pullman
Forlag: Gyldendal
Sider: 517
Sprog: Dansk
Fra forlaget: Lyra er forsvundet, og Will befinder sig alene i et uvejsomt og stormfuldt bjergområde.,To engle kommer til ham og beder ham følge med dem nordpå til Lord Asriels fæstning, hvor et slag af kosmiske dimensioner er under opsejling. Men Will nægter at adlyde dem, for han har kun én tanke i hovedet: Han må finde Lyra. Og det viser sig at være en større udfordring, end han havde forestillet sig ...
Anmeldelse: Det tog mig godt og vel tre uger at få læst denne bog. Ikke fordi den var dårlig, men simpelthen bare fordi jeg har været så dårlig til at sætte mig ned og tage mig sammen til at læse. Jeg har før omtalt denne serie som en af mine yndlings, men det er vel egentlig lidt snyd, så længe man ikke har læst den færdig. Det har jeg så nu. Det føles nærmest lidt tomt nu. Hvad nu? Hvor skal jeg nu vende mig hen? Jeg har brug for mere Lyra, Iorek, Coulter, Will, Roger og alle de andre. Der er bare ikke mere. Øv!
Persongalleriet er som vi kender det fra de øvrige bøger i serien; stort og flot beskrevet. Man kommer virkelig ind under huden på individerne.
Sproget fra Pullmans hånd er helt fantastisk. Det tager lige et par sider at vænne sig til det og jeg kan forestille mig, at man enten elsker eller hader det. Selv tilhører jeg selvfølgelig den første gruppe. Jeg er vild med, at det til tider bliver lidt kringlet, at der er brugt mange lange og halv-akademiske ord. Det giver bogen noget unikt og adskiller den klart fra den øvrige ungdomslitteratur. Hvis man da overhovedet kan kalde det det. Personligt ville jeg synes det var synd, hvis man brugte disse bøger til højtlæsning eller forærede dem til 10-årige. Nej, de er for vigtige. De skal læses, når man selv er gammel nok. Det kan virke lidt snobbet, men jeg synes virkelig de fortjener, at læseren forstår dem.
Handlingsmæssigt sker der rigtig mange ting. Der er en masse løse ender der skal slås knude på og det bliver der. Jeg sidder kun tilbage med ét lille spørgsmål og det har ikke betydning for seriens helhed, men gnaver bare lidt i min egen nysgerrighed. Alt i alt går denne serie op i en højere enhed.
Dette er en smuk serie!!!!!!
3 +'er:
- Gallivespianerne.
- Beskrivelserne af alt og alle.
- Persongalleriet.
3 -'er:
- Det afsluttende bind i serien. You gotta be kidding me?!
- Al den sørgelighed.
- At det tog mig så mange år at få afsluttet serien.
Karakter:
Etiketter:
boganmeldelse
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg tror jeg bliver nødt til, at komme igang med den serie ;)
Jeg læste serien da jeg var 14-15 år, og synes at de var virkelig gode. Du har givet mig lys til at genlæse dem, der er nok meget jeg ikke fik helt med dengang.
Send en kommentar