torsdag den 22. november 2012

Anledninger til irritation

Jeg prøver, at være positiv. Det gør jeg virkelig. Visse ting er bare anledning til irritation af og til. Jeg er sikker på I kender det. På en god dag er det måske ikke noget, man tænker over det, men har man nu en dårlig dag i forvejen, så gør det ikke dagen bedre. Det er der nu kommet en lille liste ud af. Jeg er sikker på flere af jer vil være enige i et punkt eller to.


1) Jeg pendler jo dagligt og en ting der virkelig kan irritere mig, er folk der snakker (med sidemanden eller i telefon) når de har sat sig i stillezonen. Lad dog være! Vi andre vil egentlig gerne sove/læst/koncentrere os. I hvert fald vil vi ikke høre på dig der snakker, det er jo lige netop derfor, vi har placeret os i stillezonen. Ville sådan ønske man kunne uddele bøder for den slags!

2) Når man har brugt penge på et par super lækre nye vinterstøvler og man glad går en lille tur i dem, for derefter at få vabler og gnavsår. Øv! Og det har man endda betalt penge for?!

3) I forbindelse med min pendling har jeg jævnligt oplevet, at der om eftermiddagen har været bidende koldt i togene. Hvorfor kan de ikke bare tænde for varmen?! Kan da ikke være rigtigt, at man skal sidde med sin vinterjakke på og stadig fryse. Og jo jo, jeg er en frossenpind, men mine medpassagerer tager heller ikke overtøjet af, og de få der gør, bruger det som "tæppe."

4) Gode tv-serier der holder pause. Og pause. Og mere pause. Irritationen forøges selvfølgelig, hvis der er en stor cliffhanger.

5) Når man vender sidste side i en fantastisk bog eller ser sidste afsnit af en rigtig god serie. Øv! Den følelse af tomhed er svær at komme sig over, det tager gerne et par dage med rastløshed.

1 kommentar:

Eeyorenyk sagde ...

Jeg tror DSB har lavet en regel om at der enten skal være p*ssekoldt eller tropelignende tilstande i deres toge med lange ture. Jeg oplever det samme, nærmest hver gang jeg kører gennem landet. Mærkeligt nok, for i S-togene kan de godt finde ud af det dér med at stille på temperaturen. :S