Anmeldelse: Ildenglen (Ønskekræmmerens datter #1)

Dette er et anmeldereksemplar fra adlibris.dk, holdningen er 100% min egen.

Titel: Ildenglen
Org. titel: Daughter of Smoke and Bone
Serie: Ønskekræmmerens datter #1
Forfatter: Laini Taylor
Forlag: Bazar
Sider: 462
Sprog: Dansk

Fra adlibris.dk: Rundt omkring i verden dukker sorte håndaftryk op på dørkarme, svedet på plads af bevingede væsner som krøb igennem en åbning i himlen.

I en mørk og støvet forretning er en djævels lager af mennesketænder farligt lav.

Og i Prags sammenfiltrede veje er en ung kunststuderende ved at blive rodet ind i en brutal overnaturlig krig; mød Karou. Hun fylder sine notesbøger med monstre som måske eller måske ikke er virkelige; hun har tendens til at forsvinde på mystiske "opgaver"; hun taler mange sprog - det er ikke dem alle som er menneskelige; og hendes pang-blå hår vokser faktisk ud af hendes hoved i den farve. Hvem er hun? Det er spørgsmålet som hjemsøger hende og lige om lidt finder hun ud af det.

Når en af væsnerne - den smukke, hjemsøgte Akiva - fokuserer sine ild-farvede øjne på hende i en gyde i Marrakesh, resulterer det i blod og stjerneskær, afslørede hemmeligheder og en uendelig kærlighed som har rødder der stikker langt ned i en voldelig fortid. Men vil Karou mon komme til at fortryde sandheden om sig selv?

Anmeldelse: Denne bog skiller sig ud fra andre ungdomsbøger pga. dens....cover! Ja, du læste rigtigt, dens cover er forskellen fra andre ungdomsbøger.
Handlingen ved jeg virkelig ikke, hvad jeg skal sige til. Der blev rejst så mange spørgsmål og det var et fåtal af dem, der blev besvaret. Og så snart ét spørgsmål blev besvaret, rejste det bare to nye. Første bog i en trilogi skal selvfølgelig ikke besvare alle spørgsmål, men desværre synes jeg den svarer på alt for lidt. Der gik også lang tid, før man ligesom kunne få kædet de første 70 sider sammen med resten af bogen og det holder altså ikke helt. Ligeledes kommer der et langt afsnit, hvor vi stifter bekendtskab med andre personer, og det var jeg egentlig ikke særlig interesseret i, så det var bare en lang, kedelig passage jeg skulle igennem. Desværre var der intet nyt i denne handling, det føltes mest af alt bare som tomme ord. Heller ikke den cliffhanger bogen prøver at diske op med fungerer særlig godt.
Også persongalleriet skuffer lidt; der introduceres flere karakterer, som faktisk er relativt overflødige og dermed bare går hen og bliver til op mod 50 siders spild. Der var dog få karakterer, jeg godt kunne lide, bl.a. Zuzanne. Hun var som et friskt vindpust på en ellers vindstille dag.
Sproget er som vi kender det fra de fleste andre ungdomsbøger: let, flydende og ungdommeligt. I forhold til handlingen og den måde sproget flyder på, så er der brugt enkelte svære ord, der måske vil ødelægge lidt af forståelsen for de yngre læsere, men for mig var det ikke noget problem.
Jeg tror ikke, jeg vil læse videre i serien og det er ikke en bog, jeg direkte vil anbefale til andre, men den var udmærket at sidde og læse i toget og som lidt let godnatlæsning, men noget videre var den desværre ikke.


Karakter: 2/5