fredag den 3. august 2012

Anmeldelse: Det gyldne kompas (Det gyldne kompas #1)


Titel: Det Gyldne Kompas
Org. titel: The Golden Compass
Serie: Det Gyldne Kompas #1
Forfatter: Philip Pullman
Forlag: Gyldendal
Sider: 400
Sprog: Dansk

Fra forlaget: Den nysgerrige og handlekraftige Lyra vokser op på Jordan-kollegiet i Oxford. Ved et tilfælde hvirvles hun ind i et indviklet drama fuldt af uforklarlige mysterier: Hvad er det, hendes onkel, Lord Asriel, har fundet på sin arktiske ekspedition? Hvad har den mystiske fru Coulter med Lord Asriels opdagelser at gøre? Og hvorfor forsvinder der igen og igen børn fra Oxford? Lyra begiver sig i Lord Asriels fodspor mod nord, hvor panserbjørnene vogter over deres uindtagelige fæstning, og hvor heksene flyver gennem den iskolde luft. Bag dem begynder en verden, som hidtil har været utilgængelig for mennesker...

Anmeldelse: Lad mig lige slå det fast: Jeg har læst denne bog omkring 100 gange før og den står som en meget vigtig bog i min erindring, derfor kan jeg heller ikke være helt objektiv omkring den. Alt, hvad der står i denne bog, er det rene guld. Jeg har svært ved at pege på noget, der ikke er fantastisk. Jeg kan forestille mig, at når man læser bogen første gang, så er det lidt forvirrende med alle de karakterer, daimoner og verdener, men hvis man bare holder tungen lige i munden, så skal det nok gå. Der er et rigtig højt tempo i bogen allerede fra side et og man kan ikke tillade sig at stoppe midt i et kapitel på noget tidspunkt. Sproget er lidt kompliceret, men det er jo bare tilvænning. Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige. Er ikke selv fan af anmeldelser, der ikke er bare lidt kritiske, men jeg har faktisk selv ret svært ved det, når det handler om denne bog. Jeg tror bare, jeg vil sige LÆS DEN. NU! Og når du så har læst den, så LÆS DEN IGEN! 

Karakter: 5/5

8 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Den første bog (dvs. denne) i serien er også rigtig god! Desværre kan jeg ikke sige det samme om de resterende to bøger - de var pænt mærkelige for at sige det pænt - så jeg er spændt på at læse dine anmeldelser af dem :-)

Andra sagde ...

Siden jeg første gang læste Det Gyldne Kompas trilogien for 4 år tilbage, har jeg forgudet den! Især Ravkikkerten har en særlig plads i mit hjerte, mest af alt på grund af den fænomenale og hjerteskærende slutning på hele serien. Dejligt at kende endnu en fan. :)

Medic sagde ...

Mulder kom godt afsted og han har det helt sikkert bedre hvor han er nu. Han var blevet gammel og kunne ikke mere så det var den rigtige beslutning.

Tusind tak for dit indlæg på min blog, det varmede :-)

Kamilla sagde ...

Rigtig fed blog du har! :D
Håber du tager et kig forbi min?;

elskershopping.blogspot.com

Dulcinea af Toboso sagde ...

Elsker hele serien! Fedt at høre andres mening om den engang i mellem, da det jo er længe siden den blev udgivet efterhånden. Tror jeg vil tage og læse den igen.

Tak fordi du mindede mig om den!

Dulcinea af Toboso sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Dulcinea af Toboso sagde ...

Fail fail fail! How did that happen??? den er slettet og kommet til den rigtige blog -_-'

Eeyorenyk sagde ...

Åh, jeg håber at du har valgt dét der føles helt rigtigt for dig og lever drømmen ud. :) Og at det vil lykkes dig at gennemføre. Engang imellem skal vi jo igennem nogle omveje for at komme til det bedste mål - Men når man så kommer over stregen, er det al besværet værd. <3