Titel: Den dobbelte tavshed
Org. titel: Den dubbla tystnaden
Serie: Anders Knutas #7
Forfatter: Mari Jungstedt
Sider: 336
Sprog: Dansk
Udkommer på dansk 11/6-2012.
Dette eksemplar er fra People's Press - tusind tak! Holdninger og meninger er helt mine egne.
Fra bagsiden: Det er junimåned, og de fire venner fra villakvarteret i Visby tager på deres årlige sommertur. I hverdagen deler de det meste: børnepasning, havearbejde, middage, fester, løbeture, hinandens fortrolighed ? og har gjort det i mange år. I år har de planlagt en temarejse i Ingmar Bergmans fodspor med indlogering på Fårö og derefter et smut til Stora Karlsö. Uden børn. Men undervejs går noget helt galt. Det bliver en sag for Anders Knutas og ikke mindst kollegaen Karin Jacobsson. En sag, som går langt ud over det sædvanlige.
Mari Jungstedts syvende roman borer dybt i de hemmeligheder, selv venner skjuler for hinanden. Den dobbelte tavshed er en nervepirrende psykologisk krimi, der stadfæster Mari Jungstedts position som en af Skandinaviens stærkeste krimiforfattere.
Anmeldelse: Når der på bagsiden står "nervepirrende psykologisk krimi", så forventer jeg en nervepirrende psykologisk krimi. Det fik jeg ikke. Jeg fik en typisk femi-krimi i hånden. Det har jeg det også fint med, det var bare noget helt andet end hvad jeg forventede.
Jeg skulle godt 120 sider ind i bogen, før selve plottet begyndte at udfolde sig. Det er lidt ærgerligt, men jeg ser gennem fingre med det, da det ikke er første bog i serien; havde jeg læst de seks foregående, havde jeg nok fået meget mere ud af det. Bøgerne kan sagtens læses selvstændigt, men persongalleriet virkede lidt forvirrende til at starte med. Journalisten Johans rolle var lidt underlig og føltes malplaceret, jeg blev aldrig helt klar over, hvorfor han var med. Når det kommer til personerne, så var jeg ret glad for starten på bogen - mordene blev aldrig ligegyldige, fordi man "kendte" ofrene.
Bogen tilfører ikke rigtigt noget nyt til den efterhånden store skandinaviske krimiverden, men er en god krimi til de lange sommeraftener på terrassen.
I skrivestil mindede den mig meget om Sara Blædel og Camilla Läckberg, der jo også er kendt for at skifte synsvinkel undervejs. Bogen var meget nem at læse med dens meget korte kapitler, en ting jeg er stor fan af. Jeg kan også fortælle, at dette langt fra er mit sidste møde med Mari Jungstedt - faktisk står bind et i denne serie, Den du ikke ser, på min hylde allerede og venter bare på at blive pakket ud.
Karakter: 3/5
3 kommentarer:
Rigtig god anmeldelse. :) Er ikke selv helt færdig med den, men tror, det bliver nogenlunde den samme konklusion på bogen.
Du er i hvert fald en af dem, der har lovprist Diffenbaughs bog! Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad det er for en. :D
Og sommerferien er helt klart det bedste tidspunkt til lidt lette bøger, der ikke kræver den store tankevirksomhed. Det vil jeg også se frem til. :P
Tusind tak for din kommentar forleden dag :) Det varmer virkelig at høre, at andre er enige i min opfattelse af situationen.. Heldigvis ser det ud til, at vi er kommet frem til en løsning, hvor jeg i det mindste kan holde ud at være til stedet i lokalet, og så skal jeg bare gøre op med mig selv, hvor meget jeg vil/kan gå i dybden med problemet.. :)
Send en kommentar