mandag den 5. marts 2012

Bogudsalg og andre gode tilbud

Jeg har fået skaffet lidt nye bøger. Kommer nok ikke som en overraskelse ;)
De tre øverste, Eksil, Revolution og Liberty, er Jakob Ejersbos Afrika-trilogi, som jeg længe har ønsket mig. Jeg meldte mig ind i Gyldendals bogklub og fik derfor bøgerne til 66 kr. - inkl. porto! Det kan man jo ikke rigtig klage over. Så skal jeg bare købe to bøger indenfor et halvt år, men det er ikke noget, jeg får problemer med ;)

Rod - en fighters fortælling er Janus Bakrawis biografi og en jeg har vundet gennem saxos facebookside til anmeldelse. Jeg har allerede gjort det på deres hjemmeside, men der vil komme udvidet anmeldelse ud på bloggen en af de kommende dage.

Resten er fra bogudsalg. Jeg var afsted tirsdag aften med min mor og det var lige så hyggeligt som sidste år, selvom fristelserne ikke var helt så store :)
Den fortabte søn og Nattens by er de første to bøger i Dean Koontz Frankenstein serie. Det er en serie jeg har fået anbefalet af en Lost fan, så jeg glæder mig til at læse dem.
Sorte huller er bog to i en trilogi af Ib Michael. Hvad seriens navn er, har jeg ikke helt forstået endnu :P
Så fik jeg også endelig købt Stadig Alice af Lisa Genova. Jeg har kigget på bogen hver eneste gang jeg har set den. Der er noget ved den, der bare lokker mig. Jeg er nok ellers ikke bogens primære målgruppe, men nu har jeg den altså og den står højt på min læseliste! 
Den statistiske sandsynlighed for kærlighed ved første blik af Jennifer E. Smith har jeg tit taget ned, kigget på den og sat den på plads. Nu beholdt jeg den så bare i kurven. Lidt kærlighed og lykke skal der trods alt til ;)

7 kommentarer:

Maja sagde ...

Du skal glæde dig til Afrika-trilogien! Den er barsk og ubarmhjertig, men hold nu op jeg synes den var god! ;)

Eeyorenyk sagde ...

Ja, jeg er også VILDT forbløffet! Havde regnet med tidligst til sommer eller sådan noget. Men nu er der faktisk en reel chance for at 2012 kan blive det år, hvor jeg igen kan købe almindelige solbriller. :D

bykirsti sagde ...

Sikke nogle skønne bøger!
Er der nogle gode sider på nettet hvor du finder billige bøger?

Kig forbi mine to giveaways http://bykirsti.blogspot.com/p/giveaways.html og http://bykirsti.blogspot.com/2012/02/giveaway.html?m=0 (:

Nikoline sagde ...

Jeg takker. Det var også kun med nød og næppe, at jeg var i stand til at færdiggøre den, og det var ikke med min gode vilje, skulle jeg lige hilse at sige.

Ved du, om Eksil-bøgerne er noget ved?

Nikoline sagde ...

Det kan være, at der er mere liv - haha - i den, end der er i bogen? Det er da forsøget værd.

Jeg har selv en veninde, der har læst den første, som hun synes var et hit, hvis jeg husker rigtigt. Du må fortælle mig, om du synes de er noget ved, når du har læst dem.

Rebecca sagde ...

Åh ja! Det ville næsten ikke være til at bære, hvis man ikke sad og blev helt ked af det under de sørgelige øjeblikke. :/

Pernille Pedersen sagde ...

Glæd dig til Jakob Ejersbos Afrika-trilogi - de er så gode, de er ikke til at ligge fra sig igen, når man først er kommet igang