Vi skal have risengrød og juleøl til aftensmad, grøden er sat i sengen for at koge videre. Juletræet er også blevet pyntet. Det er faktisk forkert. Normalt pynter vi det først efter maden, for "det er jo Julemanden der pynter træet om natten til d. 24." Men nu er det altså gjort. Vores træ har altid været pyntet i sølv og hvidt, det er en tradition der stammer tilbage fra da min far var dreng. Hvorfor ved jeg egentlig ikke. Men synes det er så smukt sådan. Enkelt. Det kan jeg godt lide. Er ikke til alle de forskellige farver, synes det let kommer til at se rodet ud. Det kan sagtens være pænt, men er sværere at pynte, uden at det bliver for meget eller for lidt, synes jeg.
På det her billede kommer træet slet ikke til sin ret, men der skal nok komme et nyt billede en af juledagene :)
Jeg kan faktisk rigtig godt lide lillejuleaften. Hvad med jer? Kan i lide den her dag?
2 kommentarer:
Skoene klemmer også lidt, men jeg tror godt, at jeg kan holde det ud. Men jeg husker i hvertfald skiftesko. Glædelig jul til dig også! :)
Og glædelig jul til dig også :D
Send en kommentar