Titel: Frygtens skole
Org. titel: Vampire AcademySerie: Vampyr akademiet #1
Forfatter: Richelle Mead
Sider: 292
Sprog: Dansk
Fra bagsiden: Kun en sand ven kan beskytte dig mod dine udødelige fjender.
Rose og Lissa har i to år levet et hemmeligt og forbudt liv i frihed blandt mennesker, men pludselig bliver de opsporet og slæbt med tilbage til Sankt Vladimirs Akademi, en skole for vampyrer og deres vogtere.
Lissa Dragomir er Moroi-prinsesse, en dødelig vampyr med sjældne evner for at kunne tøjle Jordens magiske kræfter.
Hun er i konstant fare for at blive overfaldet og dræbt af Strigoi, de grusomme, udødelige vampyrer, som har brug for Moroi-blod for at bevare deres udødelighed. Rose Hathaway, Lissas bedste veninde, har en stærk blanding af vampyr- og menneskeblod i årerne og er derfor dhampir. Roses livsopgave er at være Lissas vogter og passe på hende ? uanset hvad der skal til.
Overalt lurer farerne, men også fristelserne. Og ikke mindst til forbudt kærlighed.
Min mening: Der er bøger, der er en kliché på andre. Der er bøger der prøver at nye indenfor en genre/et tema, men alligevel skuffer. Og så er der bøger, det simpelthen er synd at lade ligge. Frygtens skole er sådan en bog. Der findes rigtig mange bøger om vampyrer. Både gode og dårlige. Og så findes der Vampyr akademiet der behandler temaet lidt anderledes. Det virker rigtig godt at vi her følger Rose, en dhampir, i stedet for selve vampyren. Det fungerer bare!
Jeg frygtede virkelig den her bog, fordi den udenpå mindede mig så meget om Nattens Hus - en serie jeg blev slemt skuffet over og endte med at sælge uden at læse. Jeg er glad for, jeg endelig fik læst den her bog. Det eneste jeg fortryder er, at det tog mig så lang tid at komme i gang. Den minder mig faktisk ikke om noget andet, jeg har læst. Ikke indenfor vampyr genren i hvert fald.
Og så har den her bog jo noget ingen andre har: Dimitri! Er helt forelsket i ham, synes han er en rigtig fed karakter og vil meget, meget gerne høre mere til ham. Jeg følte mig i hvert fald langt mere i målgruppen hos den her bog end jeg gjorde med Twilight (som jeg stadig ikke har læst færdig og nok heller ikke får gjort). Jeg er ikke i tvivl om, at jeg skal have fat i flere af de her bøger næste år. Læs den, læs den, læs den!
Karakter: 5/5
1 kommentar:
Hvor er det bare skønt, at du kunne lide bogen! Du skal glæde dig til fortsættelserne, for selvom den første bog er perfekt, bliver serien kun bedre og bedre. :)
Dimitri, han er ikke til at komme udenom. En af de vidunderligste mandlige-helte-karakterer, som jeg har oplevet, uden nogensinde at miste sin personlighed eller blive for sukkersød.
Send en kommentar