Org. titel: Life as we know it
Serie: Last survivors #1
Forfatter: Susan Beth Pfeffer
Sider: 363
Sprog: Dansk
Fra goodreads: Miranda’s disbelief turns to fear in a split second when a meteor knocks the moon closer to the earth. How should her family prepare for the future when worldwide tsunamis wipe out the coasts, earthquakes rock the continents, and volcanic ash blocks out the sun? As summer turns to Arctic winter, Miranda, her two brothers, and their mother retreat to the unexpected safe haven of their sunroom, where they subsist on stockpiled food and limited water in the warmth of a wood-burning stove.
Told in journal entries, this is the heart-pounding story of Miranda’s struggle to hold on to the most important resource of all--hope--in an increasingly desperate and unfamiliar world.
Min mening: Jeg blev meget positivt overrasket over den her bog. Jeg havde selvfølgelig en idé om, at den ville være spændende, men ikke så spændende. Jeg startede på den fredag aften og da jeg brugte weekenden på kemi kursus, fik jeg ikke rigtig tid til at læse der. Alligevel sad jeg flere gange og tænkte på den her bog, som jeg ellers ikke engang var 100 sider inde i endnu. Den tog mig virkelig med storm! Den var spændende, kærlig og "realistisk". Når jeg skriver "realistisk", er det selvfølgelig fordi selve handlingen måske ikke kunne finde sted, men følelserne og tankerne der går gennem Miranda, de er rigtig flot beskrevet.
Det kan nok være, det her er en bog for børn og unge (tillader mig at høre under den kategori lidt endnu ;) ), men jeg vil nu mene voksne mennesker også vil kunne få lidt ud af den. Man kan let sætte sig ind i, hvordan Mirandas mor prioriterer sine børn højere end sig selv, hvordan hun gemmer følelserne væk og lader overlevelsesinstinkterne sætte ind.
Det eneste der faktisk irriterede mig lidt, det var at halvvejs inde i bogen, begyndte forfatteren at kalde lillebroren for Jon i stedet for Johnny. Det kunne godt forvirre lidt, når man nu var så langt inde i bogen.
Jeg har allerede reserveret toeren på biblioteket.
Det kan nok være, det her er en bog for børn og unge (tillader mig at høre under den kategori lidt endnu ;) ), men jeg vil nu mene voksne mennesker også vil kunne få lidt ud af den. Man kan let sætte sig ind i, hvordan Mirandas mor prioriterer sine børn højere end sig selv, hvordan hun gemmer følelserne væk og lader overlevelsesinstinkterne sætte ind.
Det eneste der faktisk irriterede mig lidt, det var at halvvejs inde i bogen, begyndte forfatteren at kalde lillebroren for Jon i stedet for Johnny. Det kunne godt forvirre lidt, når man nu var så langt inde i bogen.
Jeg har allerede reserveret toeren på biblioteket.
Karakter: 4/5
1 kommentar:
Uh, den lyder altså god ´den her bog. :) Har lige reserveret den på biblo. Hehe. Er to'eren også kommet på dansk?
Send en kommentar