fredag den 11. november 2011

Anmeldelse: Han er bare ikke vild med dig





Titel: Han er bare ikke vild med dig
Org. titel: He's just not that into you
Forfatter: Greg Behrendt & Liz Tuccillo
Sider: Ca. 250
Sprog: Dansk


Fra bagsiden: I årtier har kvinder snakket sammen på cafeer og til selskaber, eller de har ført sene telefonsamtaler for at analysere mænd og deres underlige adfærd. »Han er bange for at blive såret.« »Måske vil han ikke ødelægge vores venskab.« »Måske føler han sig intimideret af mig.« Eller »Han er lige gået ud af et forhold.« 
Greg Behrendt og Liz Tuccillo er her for at sige at på trods af gode intentioner, spilder kvinderne deres tid. Mænd er ikke så komplicerede. Og der er ingen skjulte budskaber. 
Sandheden er: »Han er bare ikke vild med dig«.
Som regel er fyre for bange til direkte at sige: »Du er ikke den jeg skal være sammen med.« Men deres handlinger viser præcist hvad de føler.
Behrendt og Tuccillo har gjort op med fantasierne omkring mænds adfærd og undersøgt scenarier der fastholder kvinder i utilfredsstillende forhold. Gennem sjove eksempler og afdækkende sandheder bliver budskabet slået fast: Næste gang kvinder føler behov for at regne ham ud, så kan de tænke på denne fantastiske tanke: »Han er bare ikke vild med dig«.



Min mening: Der er folk der bliver forargede og der er folk der lever efter bogen. Til dem kan jeg bare sige: "Tag lige en slapper!" Hvor blev jeres humor af? Saml den lige op fra gulvet engang.
Der er masser af humor i bogen og det er også gjort klart, at der findes eksempler der afviger fra bogen råd. Så er det jo op til en selv, om man vil finde sig i en hel masse. Men helt ærligt... Hvorfor skulle man spilde sit liv på en mand, der knalder med andre, skammer sig over en eller slår op? For mit vedkommende er det slut med at sidde hjemme og græde snot, jeg er mere værd end det. Om det var bogen eller grinene undervejs, der gjorde udslaget, det ved jeg så ikke.
Ej nu skal det heller ikke lyde som om, jeg har siddet og haft det skidt over fyre, sådan er det jo ikke :)
Læs den, men tag lige dine humor briller på først. Ellers vil du få en forfærdelig oplevelse ;)



Karakter: 4/5

Ingen kommentarer: